Praktisk info om feriehuset ved Vester Lyng

Hvor ligger huset?

Huset er beliggende i det idylliske Vester Lyng nær Nykøbing Sjælland og Klint. Adressen er Frøkæret 2, Vester Lyng, 4500 Nykøbing Sj. Når nøgle tilsendes, følger et kort med kørevejledning.

Hvordan er huset?

Der er et 106 kvm. kvalitetstræhus der består af 3 soveværelser, entre, 2 badeværelser det ene med spa samt stue med køkken i den ene ende. I tilknytning til huset er en 50 m2. stor terrasse.

Hvem kan bruge huset?

Huset er forbeholdt foreningens medlemmer i prioriteret rækkefølge. 1. familier med børn der er i behandling (kontrol er ikke behandling) 2. familier med børn der er færdigbehandlet. 3. Andre medlemsfamilier. 4. foreningens aktive hjælpere og støtter.

Hvordan får jeg så et ophold?

Det gør du ved at maile dit ønske til fcb@mail.dk eller ved at ringe til 20 30 09 05 Jan Johnsen.

I sidste øjeblik

Selv om I ikke har reserveret huset er det umagen værd, at ringe og høre om det skulle stå tomt. Vi ved at der hurtigt kan komme afbud på grund af sygdom.

Hvor længe er opholdet?

Opholdet er på en uge og går fra søndag kl. 15,00 til søndag kl. 11,00. Det er også muligt med weekendophold.

Hvad med afbud?

Har du reserveret og alligevel ikke har mulighed for at benytte huset, er det vigtigt straks at give besked. Det er ikke tilladt at overgive huset til andre.

Hvor mange personer?

Huset er stort nok til at rumme 2 familier. Der er i de 3 værelser 8 senge og i stuen er der yderligere en alkove. I et af værelserne er der en sammenklappelig børneweekendseng

På hvilken årstid?

Huset er nyt og godt isoleret og det er dermed muligt at bruge det hele året rundt.

Hvordan med varme?

Der er elektriske varmepaneler i alle rum. Endvidere er der i stuen en brændeovn. Når I forlader huset skal alle termostaterne på varmepanelerne være tændt og termostaterne stå på 20 grader og dørene skal stå åbne til alle værelserne, gulvvarmen i badeværelser og køkken sættes på 2. Varmen bliver fjernt- tændt/slukket via SMS og der vil derfor være varmt i huset når I ankommer, såfremt I har sendt en sms (samme dag) på tlf. 20 30 09 05 med forventet ankomst- og afrejsetidspunkt.

Hvad skal jeg medbringe?

Huset er fuldt udstyret til 12 personer og der skal kun medbringes sengelinned, håndklæder og viskestykker. Man skal gå ud fra, at der ikke er kolonialvarer, krydderier og lignende.

Fjernsyn mv.

Der er fjernsyn med almindelige danske kanaler. DVD/video, stereoanlæg, samt en Playstation 2 med forskellige spil. Endvidere er der parabol med over 100 programmer, dog ikke betalingskanaler.

Rengøring

Brugerne skal rekvirere rengøring og betale 500 kr. Hvortil der skal ringes og hvordan betalingen foregår fremgår at brevet der følger med nøglen. Sluk for køleskabet og lad venligst lågerne stå åbne.

Opvask

Der er installeret opvaskemaskine. Sæbe, afspænding og salt til maskinen står under køkkenvasken.

Cykler

 I skuret står der to voksencykler og 2 barnecykler. Der er pumpe og lappegrejer i skuret. Koden til låsene kan læses på opslagstavlen.

Haven

Grunden er en naturgrund og der skal normalt ikke slås græs eller andet. Mener du græsset er for langt er du selvfølgelig velkommen til at slå det og græsslåmaskine står i skuret. Der er gyngestativ, petanqbane, sandkasse og fodboldmål.

Vaskemaskine

I det ene badeværelse er installeret vaskemaskine med indbygget tørretumbler.

Køkken el-udstyr

Der er både almindelig ovn og microovn. Endvidere er der brødrister, toaster og kaffemaskine.

Haveskuret

Indeholder havemøbler, solvogne, grill, udendørs legetøj, bålsted mv. Sæt altid tingene tilbage og lås skuret. Nøgle hænger i entreen.

Affald

I månederne juni - august er der dagrenovationafhentning hver uge. I perioden september - maj er der afhentning hver fjortende dag. Tag venligst aviser og flasker med op i genbrugscontainerne. Benyt venligst ”containeren” ved siden af skuret til grønt affald.

Hvad koster huset at leje?

Intet, det er helt gratis, men der skal betales for elektricitet. Prisen er 400 kr. pr. uge og 175 kr. for en weekend. Uanset om man kun benytter huset i for eksempel 4 dage betales for en uge. Beløbet indbetales på girokonto 0434-0965952 eller bankkonto 2344 2551586610.

Hvad hvis der sker noget?

Er der behov for håndværker, sker der uheld og eller andre større ting, kontakt Jan Johnsen 20300905, Ole Thomsen 38604035, 25119154 eller Henrik Stibolt 39660562, 24676562. Ved småuheld så som porcelæn der bliver smadret, lægges blot en seddel eller giv besked via mail

Indkøb

Der er Fakta, Netto og en masse andre butikker i Nykøbing Sj. Fakta har som regel åben om søndagen. Der er købmand med brødudsalg i Klint og her er der også åbent søndag og helligdage.

Gæstebog

I må meget gerne skrive i gæstebogen. Også gerne gode råd til andre gæster. Har I fundet et godt spisested eller et godt udflugtsmål så del jeres begejstring med andre. Skriv også gerne råd til bestyrelsen om eventuelle mangler eller lignende.

Inventar

Der er dyner, puder, porcelæn, stole mv. til 12 personer.

Telefon

Der er ikke installeret fastnettelefon, så husk mobiltelefon.

Postkasse mv.

Der er postkasse ved vejskel.
Ramper til kørestol ligger under terrassen.

Hospital

Det nærmeste sygehus er Holbæk Sygehus. Der er ca. 30 km. Dertil.

Lægevagt, politi

Se liste i huset.

Babyudstyr

Der er babyseng og høj stol i huset.

Nøgleudlevering

Nøgle sendes til jeres adresse i god tid. Efter endt brug skal nøglen tilbagesendes straks. Ved tildeling i ”sidste øjeblik” kan nøglen afhentes i Hellerup, Brønshøj eller Karlslunde.

Husorden

Huset skal efterlades pænt. Det gælder selvfølgelig også køleskab, ovn, grill mv. Møbler og andet inventar må ikke tages ud i haven.

Husdyr.

Det er ikke tilladt at medbringe kat eller hund. Vi har desværre haft et par uheldige episoder med lus/lopper og allergi, og derfor denne regel.

Rygning

Er selvfølgelig ikke tilladt indendørs og smid venligst ikke skodder på grunden.