Når verden braser sammen

Er I i den ulykkelige situation, at jeres barn er afgået ved døden, vil vi gerne tilbyde jer gratis besøg i hjemmet af vores tilknyttede psykolog, Ane Christensen.

Det kan være rart at tale med en udenforstående person, I ikke skal trøste og som ikke er involveret i familien i forvejen. Sammen kan I finde ud af, om I har de netværk og ressourcer I har brug for, eller om I har brug for yderligere hjælp. Desuden får I informationer om andre hjælpe - og støttemuligheder til jer selv og eventuelle søskende i form af fx sorggrupper og andre netværk, som I måske på et tidspunkt kan få brug for.

Besøget tager udgangspunkt i jeres tilstand her og nu efter barnets død. I har sikkert haft en lang og smertefuld tid ind og ud af hospitalet og væk fra hjemmet. En tid fyldt med håb om overlevelse kombineret med angsten for døden. Nu skal I hjem til et helt andet liv. Udenfor suser verden videre og mange i jeres omgivelser: familie, venner, arbejde osv. forudser formentlig at I er klar igen efter en periode med sorg. Men intet er som før og det er en proces, der fordrer accept og erkendelse og ofte megen smerte. Hele familien skal reorganisere sig på en helt ny måde og Ane vil hjælpe jer på vej eller guide jer videre, hvis der bliver behov for det.

Opgaverne er mangeartede. Der er ingen formel på, hvordan man skal reagere efter et dødsfald, og slet ikke når man mister sit barn. Ikke to mennesker og ej heller to familier reagerer ens. De følelsesmæssige reaktioner kan spænde fra chok, krise og følelsen af magtesløshed og opgivenhed til en form for lettelse over, at nu er hospitalsopholdet overstået og vi kan komme hjem og selv bestemme over vores hverdag igen – trods alt. Er der søskende i familien kræver de ekstra fokus og kærlighed, som fordrer jeres overskud, selvom I måske ikke magter det. De praktiske opgaver med hensyn til begravelse og kommunikation med omverdenen, kan også være en stor udfordring for nogle. Nogle skal tilbage til arbejde og det kræver mod at møde kollegerne igen uden at bryde sammen hver gang. Og det kan være ligeså akavet, ikke at snakke om det, der er sket.

Vi reagerer forskelligt. For nogen giver det mening at være aktive i den første tid – andre kan ingenting og græder ofte. I kan sørge og reagere meget forskelligt og det kan være svært at rumme og acceptere partnerens måde at sørge på.  Det er helt afhængigt af hvilke mennesker I er og hvad I har med i bagagen. Men det er vigtigt at understrege, at der er ingen hverken rigtig eller forkert måde at reagere på og at det er så godt, at være rummelig og forstående over for andres sorgreaktioner, selvom det kan være svært indimellem midt i sin egen sorg.

Hvad er krise og sorg?

Krise betyder forandring og indebærer tilpasning til et nyt liv. Opgaven er, at reorganisere familien. Og det tager tid og kan være smertefuldt.
Sorg er adresseløs kærlighed – og en sjælelig proces med megen smerte, man føler den både fysisk og psykisk, især i den første tid. Symptomerne kan være:

  • Fysisk: tørhed i munden, manglende appetit, klump i maven, hovedpine, temperaturskift, muskelsmerter, træthed, søvnbesvær, åndedrætsbesvær, talebesvær – alle symptomer i alle afskygninger.
  • Psykisk: vrede mod alt og alle (læger, hospital, hele samfundet, den døde, sig selv), skyld (jeg har ikke gjort det godt nok, tænk hvis vi nu havde gået til lægen noget før), skam (hvorfor lige mit barn), modsatrettede følelser (glorificering eller det modsatte) eller de ’forbudte følelser – en skam over at være lettet over, at det er slut nu.

Sorgen er panten for kærligheden og den kan ikke fortrænges eller undgås, uden at skabe ulykker på længere sigt. Sorgen fremmer den fysiske adskillelse, som er nødvendig at indse. Men ikke for at glemme. Det afdøde barn skal finde sin nye plads i familien og det er vigtigt at snakke og græde og le over barnets liv og ikke forsøge at fortrænge det.

Hvad med søskende?

Børn skal både klare deres egen sorg og se de voksne sørge. De skal hverken glemmes eller skånes. De kan sørge dybt, men går som regel ikke i krise. De er situationsorienterede og swapper ud og ind af sorgen afhængig af alder og fatteevne.

De skal have lov at fortælle deres historie via tegninger, lege, spørgsmål osv. Se på dem fra deres ståsted: både helt konkret og i tankerne. Hvad får dem til at sige, som de gør? Hvad tænker de mon? De kan sende røgsignaler op, via ord, mimik, handlinger, lege og tegninger m.m. på den måde udtrykker de deres helt egen angst og smerte.

De behøver megen kærlighed og plads til at reagere, affind jer ikke med at de ikke siger noget og leger så godt selv. De ser og hører alt – er små loyale seismografer, og aflæser jeres sindstilstand fuldstændig nøjagtigt.

Vær ærlige, konkrete og direkte, når I ser sorg, vrede og savn og angst i dem. I skal forsikre dem om, at I altid vil passe på dem og er der for dem. De skal overbevises, for de har lige oplevet det modsatte. Hold altid hvad I lover, eller lad være med at love noget. Osse selv om det bare en is, tilliden skal genopbygges helt fra bunden igen, hvis den har været brudt.

Hav tæt kontakt til institutioner og skole og venners hjem. Aftalt at mødes ofte med dem i starten, fx hver måned og tal om hvad de/I ser.

Og sidst – men ikke mindst: Lav rigtig gode ’puttere’ – selvom I måske ikke orker det og hellere ville læse avisen eller se TV. Det er på puden om aftenen, at de inderste tanker og følelser kommer frem, hvis I bliver siddende længe nok. Det giver lettelse og bedre søvn for dem. 

Hvor lang tid går der?

Som nævnt er sorg en meget individuel proces. Men som udgangspunkt, er alt legalt, hvis det hjælper. Man kan sørge konstant i lang tid eller i små portioner. Man kan sørge ved at græde, tale, tænke, skrive, male, høre musik, se sørgelige film, dyrke sport, grave have, rive hus ned, fælde træer, gå i sorggrupper, passe gravsted, gå ind i foreningsarbejde og meget meget mere. Og nogle kan slet ikke sørge – der er lukket af, for det kan blive meget farligt, at komme derind, hvor smerten og lidelsen sidder.

Man kan svinge mellem den følelsesmæssige sorg og den handlende sorg. Man kan springe frem og tilbage i tiden. Man kan ændre humør fra minut til minut. Man kan grine gennem tårer.

Det vigtigste er, at man ’bevæger’ sig – både i overført betydning og helt bogstaveligt. At man kan se, at over tid, at tilstanden ændrer sig. Livsgnisten og livsviljen er som regel stærkest og vender efterhånden tilbage. Man lever videre i nye spor og mange siger, at de – trods alt – er blevet stærkere og at de bliver svære at slå ud for fremtiden. Intet kan måle sig med at miste et barn.

Og tiden er en god fælle – den læger ikke alle sår, men den heler og skaber et ar. Pludselig er det gået en uge, en måned – livet kører videre udenfor. Daglige gøremål, ægtefælle og måske andre børn tager tiden.

Årstiderne skifter og mærkedagene er svære. De kan både være gode og dårlige: Gode - fordi I trods alt fik jeres barn og lærte det at kende, men svære  - fordi I mistede det.

De dårlige minder blegner efterhånden (sygdommen, hospitalet, lidelserne) og de gode overtager med tiden – ligesom soldaterhistorierne.

Tal, fortæl, græd, grin, lav mindedage med familie og venner i et konstruktivt lys. Barnet skal genplaceres i nutiden, som et kært minde og vil altid spille en rolle i jeres liv – på godt og ondt.

Hvad hvis der ikke sker en ændring?

Hvis der ingen udvikling sker i ens sorg, skal man søge hjælp. Og det skal man. Måske er det svært selv at vurdere, men så kan man spørge sine nærmeste. De ved godt, hvis man hænger fast i sorgen over tabet.
Tidsmæssigt skal der ske en forandring ud af eventuel krise efter en uges tid. Herefter skal sorgen blive til savn og det er en lang proces. Fra nogle måneder til omkring et år efter dødsfaldet, skal man kunne begynde at se en mening med livet igen. Ellers skal man søge hjælp.

Forskellige former for langvarig sorg

Her er forskellige former for fastlåst sorg, som bestemt kræver professionel hjælp fra psykolog eller terapeut eller sorggrupper:
Udskudt sorg: Man tager sig af alle de andre i stedet for én selv og man kan blive sværere at behandle. Sorgen sidder godt fast. Ny sorg kan udløse den gamle i dobbelt styrke.

Kronisk sorg

Sorgen overskygger alt andet i livet, man kan ikke adskille sig fra den døde, man lader værelset stå i urørt i mange år, afdødes tøj og billeder hænger overalt, hjemmet opleves som et museum, man taler hele tiden ud fra afdødes behov og meninger: far ville ikke have haft dette . . . . man stagnerer – andre flygter fra én.
Patologisk sorg: Et tab, der ikke er erkendt.  Man lukker af for at mærke noget som helst, det kan give kroniske lidelser: astma, allergi, højt blodtryk, migræne m.m.
Misbrugssorg: Man vælger at drukne sorgen i misbrug: alkohol, hash m.m. for at undgå at mærke sorgen. Nogle kan blive hyperaktive for at undgå at mærke sorgen. Andre synker hen i apati. Alt dette kan medføre depressioner, angst, isolation og man tager ingen nye initiativer.

Hvad er fremtidsperspektiverne?

1. Trin: Fortid

  • Erkendelse af det skete og opfatte realiteterne med både forstand og følelser
  • Se i øjnene, at man har lidt et stort og uopretteligt tab
  • Livet bliver et andet uden barnet
  • Tage sorgen i tålte doser

2.Trin: Nutid

  • Ny organisering i familien, forme nye roller og pladser helt fysisk, samt finde nye alliancer.
  • Sende besked til omverden om situationen
  • Lære at gebærde sig i omverdenen: konfrontation/undgåelse
  • Bearbejde tabet: tale, gøre noget, handle

3. Trin: Fremtid

  • Tage hul på et andet liv og en anden fremtid uden barnet
  • Danne nye relationer, tage nye beslutninger
  • Springe frem og tilbage i sorgen
  • Lande sorgen som et livslangt savn af barnet
  • Give barnet sin ’nye’ plads i familien og dyrke minderne konstruktivt
Hvordan gør I ?

Foreningen Cancerramte Børn tilbyder en eller flere gratis samtaler i hjemmet med vor psykolog, Ane Christensen, som vi har brugt igennem mange år. Tilbuddet gælder i hele landet. Besøget tager udgangspunkt i jeres situation i forbindelse med barnets død og hvordan I klarer den nærmeste fremtid. Alle familier er forskellige og alle emner er OK at snakke om. Der ingen fast opskrift på at bære sorg.