Hjælp til papirarbejdet

Som forælder til et cancerramt barn bliver man via hospitalet tilbudt socialrådgiverbistand. Denne bistand er helt uundværlig og socialrådgiverne yder et yderst kompetent og stort arbejde.


I efterforløbet, herunder for forældre der har mistet, kan der blive behov for socialrådgiverbistand, f.eks. i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen, tilbagevenden til arbejdsmarkedet, forsørgelse m.v.

Vi har derfor en aftale med en erfaren socialrådgiver, om at vores medlemmer kan søge rådgivning og hjælp hos hende.

Socialrådgiveren har selvfølgelig ubetinget tavshedspligt.

Alle omkostninger betales af foreningen.