8-10 pers. feriehus ved Vester Lyng i Nordvestsjælland

Praktisk info om feriehuset ved Vester Lyng

Hvor ligger huset: Huset er beliggende i det idylliske Vester Lyng nær Nykøbing Sjælland og Klint. Adressen er Frøkæret 2, Vester Lyng, 4500 Nykøbing Sj.

 

Hvordan er huset: Der er et 106 kvm. kvalitetstræhus der består af 3 soveværelser, entre, 2 badeværelser det ene med spa samt stue med køkken i den ene ende. I tilknytning til huset er en 50 m2. stor terrasse.

 

Hvem kan bruge huset: Huset er forbeholdt foreningens medlemmer i prioriteret rækkefølge. 1. familier med børn der er i behandling (kontrol er ikke behandling) 2. familier med børn der er færdigbehandlet. 3. Andre medlemsfamilier. 4. foreningens aktive hjælpere og støtter.

 

Hvordan får jeg så et ophold: Det gør du ved at benytte hjemmesiden www.cancerbarn.dk/til-familier/feriehuse/book-feriehus/maile og sende dit ønske.

 

I sidste øjeblik: Selv om I ikke har reserveret huset er det umagen værd, at ringe eller sende en sms og høre om det skulle stå tomt. Vi ved at der hurtigt kan komme afbud på grund af sygdom.

Benyt mobil 20 30 09 05.

 

Hvor længe er opholdet: Opholdet er på en uge og går fra søndag kl. 15,00 til søndag kl. 11,00. Det er også muligt med weekendophold fredag til søndag.

 

Hvad med afbud: Har du reserveret og alligevel ikke har mulighed for at benytte huset, er det vigtigt straks at give besked. Det er ikke tilladt at overgive huset til andre.

 

Hvor mange personer: Huset er stort nok til at rumme 2 familier. Der er i de 3 værelser 8 senge og i stuen er der yderligere en alkove. I et af værelserne er der en sammenklappelig børneweekendseng

 

På hvilken årstid: Huset er nyt og godt isoleret og det er dermed muligt at bruge det hele året rundt.

 

Hvordan med varme: Der er elektriske varmepaneler i alle rum. Endvidere er der i stuen en brændeovn. Når I forlader huset skal alle termostaterne på varmepanelerne være tændt og termostaterne stå på 20 grader og dørene skal stå åbne til alle værelserne, gulvvarmen i badeværelser og køkken sættes på 2. Varmen bliver fjernt- tændt/slukket via SMS og der vil derfor være varmt i huset når I ankommer, såfremt I har sendt en sms (samme dag) på tlf. 20 30 09 05 med forventet ankomst- og afrejsetidspunkt.

 

Hvad skal jeg medbringe: Huset er fuldt udstyret til 12 personer og der skal kun medbringes sengelinned, håndklæder og viskestykker. Man skal gå ud fra, at der ikke er kolonialvarer, krydderier og lignende.

 

Fjernsyn mv.: Der er fjernsyn med netadgang og cromecast. Det vil sige du skal bruge det system du har der hjemme eller APP fra fjernsynet. Stereoanlæg, samt en Playstation 2 med forskellige spil.

 

Rengøring: Brugerne skal rekvirere rengøring via SMS og betale 500 kr. Hvortil der skal sendes SMS og hvordan betalingen foregår fremgår at mailen der sendes senest 14 dage før opholdet. Sluk for køleskabet og lad venligst lågerne stå åbne.

 

Opvask: Der er installeret opvaskemaskine. Sæbe, afspænding og salt til maskinen står under køkkenvasken.

 

Haven: Grunden er en naturgrund. Mener du græsset er for langt er du selvfølgelig velkommen til at slå det og græsslåmaskine står i skuret. Der er gyngestativ, petanqbane, sandkasse og fodboldmål.

 

Vaskemaskine: I det ene badeværelse er installeret vaskemaskine.

 

Køkken el-udstyr: Der er både almindelig ovn og microovn. Endvidere er der brødrister, toaster og kaffemaskine.

 

Haveskuret: Indeholder havemøbler, grill, udendørs legetøj mv. Sæt altid tingene tilbage og lås skuret. Koden til hængelåsen hænger på opslagstavlen i entreen.

 

Affald: I månederne juni - august er der dagrenovationafhentning hver uge. I perioden september - maj er der afhentning hver fjortende dag. Tag venligst aviser og flasker med op i genbrugscontainerne.

 

Hvad koster huset at leje: Intet, det er helt gratis, men der skal betales for elektricitet. Prisen er 400 kr. pr. uge og 175 kr. for en weekend. Uanset om man kun benytter huset i for eksempel 4 dage betales for en uge. Beløbet indbetales på bankkonto 2360 2551586610, via MobilePay 134537 eller med betalingskort via foreningens hjemmeside cancerbarn.dk.

 

Hvad hvis der sker noget: Er der behov for håndværker, sker der uheld og eller andre større ting, kontakt Jan Johnsen 20300905 eller via mail fcb@mail.dk Ved småuheld så som porcelæn der bliver smadret, lægges blot en seddel eller giv besked via mail

 

Indkøb: Der er Netto, Lidl, Brugsen og en masse andre butikker i Nykøbing Sj.

 

Gæstebog: I må meget gerne skrive i gæstebogen. Også gerne gode råd til andre gæster. Har I fundet et godt spisested eller et godt udflugtsmål så del jeres begejstring med andre. Skriv også gerne til fcb@mail.dk om eventuelle mangler eller lignende.

 

Inventar: Der er dyner, puder, porcelæn, stole mv. til 12 personer.

 

Postkasse mv.: Der er postkasse ved vejskel.

 


Hospital: Det nærmeste sygehus er Holbæk Sygehus. Der er ca. 30 km. dertil.

 

Lægevagt, politi: Se liste i huset.

 

Babyudstyr: Der er babyseng og høj stol i huset.

 

Nøgleudlevering: Kode til lås/nøgleboks sendes via mail senest 14 dage før opholdet. 

 

Husorden: Huset skal efterlades pænt. Det gælder selvfølgelig også køleskab, ovn, grill mv. Møbler og andet inventar må ikke tages ud i haven.

 

Husdyr: Det er ikke tilladt at medbringe kat eller hund. Vi har desværre haft et par uheldige episoder med lus/lopper og allergi, og derfor denne regel.

 

WIFI: der er installeret WIFI og koden hænger på opslagstavlen i køkkenet.

 

Rygning: Er selvfølgelig ikke tilladt indendørs og smid venligst ikke skodder på grunden.

 

 

 

Plantegning over feriehuset ved Vester Lyng

Fotos fra feriehuset ved Vester Lyng