11-12 pers. feriehus og anneks til 8 pers. ved Ellinge Lyng i Nordvestsjælland

Praktisk info om feriehuset i Ellinge Lyng

Hvor ligger huset: Huset er beliggende i det idylliske Ellinge Lyng nær Vig, Sjællands Odde og Nykøbing Sjælland. Adressen er Engmarken 9, Ellinge Lyng, 4573 Højby.

 

Hvordan er huset: Det er et 112 kvm. kvalitetstræhus der består af 3 soveværelser, bryggers/entre, stort badeværelse samt stor stue med køkken i den ene ende. I tilknytning til huset er en 50 m2. stor terrasse. Herudover er der et nybygget anneks til maks 10 personer med 3 soveværelser, bad og 2 toiletter.

 

Hvem kan bruge huset: Huset er forbeholdt foreningens medlemmer i prioriteret rækkefølge. 1. familier med børn der er i behandling (kontrol er ikke behandling) 2. familier med børn der er færdigbehandlet. 3. Andre medlemsfamilier. 4. foreningens aktive hjælpere og støtter.

 

Hvordan får jeg så et ophold: Det gør du ved at benytte hjemmesiden www.cancerbarn.dk/til-familier/feriehuse/book-feriehus/maile og sende dit ønske.

 

I sidste øjeblik: Selv om I ikke har reserveret huset er det umagen værd, at ringe eller sende en sms og høre om det skulle stå tomt. Vi ved at der hurtigt kan komme afbud på grund af sygdom. Benyt mobil 20 30 09 05.

 

Hvor længe er opholdet: Opholdet er på en uge og går fra søndag kl. 18,00 til søndag kl. 15,00. Det er også muligt med weekendophold fredag til søndag.

 

Hvad med afbud: Har du reserveret og alligevel ikke har mulighed for at benytte huset, er det vigtigt straks at give besked. Det er ikke tilladt at overgive huset til andre.

 

Hvor mange personer: Huset er stort nok til at rumme 2 familier. Der er i de 3 værelser 9 senge og i stuen er der yderligere en sovesofa til 2 personer. I et af værelserne er der en sammenklappelig gæsteseng og under dobbeltsengen ligger en børne- weekendseng.

 

På hvilken årstid: Huset er nyt og godt isoleret og det er dermed muligt at bruge det hele året rundt.

 

Hvordan med varme: Der er elektriske varmepaneler i alle rum. Endvidere er der i stuen en brændeovn. Når I forlader huset skal alle varmepanelerne være tændt og termostaterne stå på 20 grader og dørene skal stå åbne til alle værelserne. Varmen bliver fjernt- tændt/slukket via SMS og der vil derfor være varmt i huset når I ankommer, såfremt I har sendt en SMS på tlf. 20 30 09 05 (samme dag) med forventet ankomst- og afrejsetidspunkt.

 

Området: I bryggerset hænger et kort over nærområdet samt et kort over Odsherred. I reolen i stuen ligger en bog med gode råd om turforslag, indkøbsmuligheder, seværdigheder og meget andet.

 

Hvad skal jeg medbringe: Huset er fuldt udstyret til 12 personer og der skal kun medbringes sengelinned, håndklæder og viskestykker. Man skal gå ud fra, at der ikke er kolonialvarer, krydderier og lignende.

 

Fjernsyn mv.: Der er fjernsyn med netadgang og cromecast. Det vil sige du skal bruge det system du har der hjemme eller APP fra fjernsynet. Stereoanlæg, samt en Playstation 2 med forskellige spil. 

 

Haven: Grunden er en naturgrund og der skal normalt ikke slås græs eller andet. Mener du græsset er for langt er der græsslåmaskine i skuret. Der er gyngestativ, petanqbane og fodboldmål.

 

Opvask: Der er installeret opvaskemaskine. Sæbe, afspænding og salt til maskinen står under køkkenvasken.

 

Vaskemaskine: I bryggerset er installeret vaskemaskine med indbygget tørretumbler.

 

Køkken el-udstyr: Der er både almindelig ovn og microovn. Endvidere er der brødrister, toaster og kaffemaskine.

 

Haveskuret: Indeholder havemøbler, solvogne, grill, udendørs legetøj, græsslåmaskine mv. Sæt altid tingene tilbage og lås skuret. Nøgle hænger ved bryggersbordet.

 

Alarm: Ved ankomst og afrejse skal alarmen betjenes. Kode og betjeningsinstruktion følger med nøglen.

 

Rengøring: Brugerne skal rekvirere rengøring og betale 500 kr. Benyttes annekset skal der lægges yderligere 200 kr. til rengøringen.Hvortil der skal sendes sms og hvordan betalingen foregår, fremgår af mailen der sendes senest 14 dage før opholdet. Sluk for køleskabet og lad venligst lågerne stå åbne.

 

Affald: I månederne april - oktober er der dagrenovationafhentning hver uge. I perioden november - marts er der afhentning hver fjortende dag. Tag venligst aviser og flasker med op i Brugsens genbrugscontainere.

 

Hvad koster huset at leje: Intet, det er helt gratis, men der skal betales for elektricitet. Prisen er 400 kr. pr. uge og 175 kr. for en weekend. Uanset om man kun benytter huset i for eksempel 4 dage betales for en uge. Beløbet indbetales på  bankkonto 2360 2551586610, via MobilePay 134537 eller med betalingskort via foreningens hjemmeside cancerbarn.dk.

 

Hvad hvis der sker noget: Er der behov for håndværker, sker der uheld og eller andre større ting, kontakt Jan Johnsen 20300905. Ved småuheld så som porcelæn der bliver smadret, lægges blot en seddel eller giv besked via mail

 

Indkøb: Kør ud på den store vej (Lyngvej) og drej til venstre. Ca. 3 kilometer væk ligger der en stor brugs der også har åbent søndage og helligdage. På Lyngvejen er der restaurant, grill og minigolf mv.

 

Gæstebog: I må meget gerne skrive i gæstebogen. Også gerne gode råd til andre gæster. Har I fundet et godt spisested eller et godt udflugtsmål så del jeres begejstring med andre. Skriv også gerne råd til fcb@mail.dk om eventuelle mangler eller lignende.

 

Inventar: Der er dyner, puder, porcelæn, stole mv. til 12 personer.

 

Postkasse: Der er postkasse ved vejskel.

 

Hospital: Det nærmeste sygehus er Holbæk Sygehus. Der er ca. 22 km. dertil.

 

Lægevagt, politi: Se liste i huset.

 

Babyudstyr: Der er babyseng og høj stol i huset.

 

Nøgleudlevering: Kode til lås/nøgleboks sendes via mail senest 14 dage før opholdet.

 

Husorden: Huset skal efterlades pænt. Det gælder selvfølgelig også køleskab, ovn, grill mv. Møbler og andet inventar må ikke tages ud i haven.

 

Husdyr: Det er ikke tilladt at medbringe kat eller hund. Vi har desværre haft et par uheldige episoder med lus/lopper og allergi, og derfor denne regel.

 

WIFI: der er installeret WIFI og koden hænger på opslagstavlen i køkkenet.

 

Rygning: Er selvfølgelig ikke tilladt indendørs og smid venligst ikke skodder på grunden.

 

 

 

Plantegning over feriehuset og anneks ved Ellinge Lyng


Fotos fra feriehuset ved Ellinge Lyng